Error occured while retrieving the facebook feed

Her i mit første blogindlæg, har jeg valgt, at skrive om det første jeg lagde mærke til i hesteverdenen, da jeg kom hjem fra Tyskland.

RID FREMAD – HURTIGERE – MERE BEN – KOM NU – TAG HOVEDET UNDER ARMEN OG KOM FØRST – STILSPRINGNING… DET GIDER JEG IKKE!!

Hmmmm hold da op…. Forældre med høje tilråb fra sidelinien om at få mere fart på, hektiske børn på opvarmningen, som springer det, der lige står bygget op, uden plan og ofte uden hjælp udover de opmuntrende kommentarer fra forældre på sidelinien. Her tør jeg godt vove den påstand, at de meget ofte måske ikke har den hel store indsigt i, hvad der ville være det bedste for barn og pony. Hvis det var standard i træning med fornuftig arbejde og opvarmning, ville forældrene også have et helt anden indblik i, hvordan de bedst kunne hjælpe deres børn, når de selv kører med dem til stævne.

Min datter starter lidt sløjfeklasser i springning på sin Pony og jeg bed mærke i, at når rytterne varmer op, er det ofte i sidste øjeblik og med 100% fokus på bare at komme over springet og helst i en vældig fart.
Hvordan Pony bliver varmet op, bliver gjort opmærksom og fokuseret på den opgave, den skal løse et øjebik senere, det er ikke lige noget man går så højt op i.
Alle er nervøse MEN det gælder om, at holde rytteren motiveret og sørge for at hesten er speedet op, så man kan ride en hurtig runde og hvis den så har en tendens til at trække håndbremsen ind imellem, må tempoet på opvarmningen lige et gear op!
Det er så her jeg tænker, hvor blev grundridningen af lige der?  Rytterens nervøsitet smitter selvfølgelig af på Pony og med 5-10 min opvarmning, helst i tempo og kun højre eller venstre rundt, kan man godt, forstå hvis Pony syntes, at livet er lidt forvirrende ind imellem.
I de fleste tilfælde går det okey eller Pony smutter måske forbi en enkelt gang eller to, eller den ta`r en bom med i farten MEN pointen er, at det vi lærer børnene, som gør deres første erfaringer på springbanen, det er det de tager med sig i deres videre stævne/konkurrenceliv.

De værdier, som vi ved er vigtige, hvis man vil være god på den lange bane, syntes jeg vi skal prøve at give børnene med fra starten.
Det starter selvfølgelig derhjemme i den daglige træning, hvor der bliver lagt vægt på dressurridningen, det være sig barnets opstilling men ligeså vigtigt er det, at de lærer at forstå og se sammenhængen mellem det vi øver derhjemme og det vi så gør, når vi kommer til stævne.
At de lære at bevare roen, så også Pony har en chance for at gøre det så godt som den plejer nå man øver derhjemme.
Vi øver at ride Pony til biddet og ikke på forparten eller som stjernekigger.  Så bruger den ryggen rigtigt og den holder længere og får ikke ondt.
Vi lærer barnet som noget af det første, hvad en halv parade er for en ting.
Alfa og omega i en hver hest og rytters uddannelse er, at være i stand til at korte ind og lægge til, naturligvis for ben og sæde!
Vi øver, at Pony kan gå sidelæns og tilbage, så den er opmærksom og lydig.
Vi øver, at stille Pony ind og ud af volten og lærer at støtte op på udvendig tøjle, ride på andet hovslag, så Pony kan gå på et spor og ikke skyder skulderen ud og fiser forbi springene. Så kan den, med lidt øvelse stilles indad, når man rider ud af hjørnet og så har den en chance for at se springet mere end et galopspring før afsæt.
Vi øver, at gå distancer og lærer børnene, hvor store deres ponys galopspring er og hvor mange galopspring, der er imellem springene.
Det at tælle galopspringene mellem 2 bomme på jorden kan der hurtigt gå sport i. Hvem kan ride flest og færrest  galopspring mellem bommene.
Selvom de ikke kan se afstanden endnu, så gør det at de kender den, dem mere opmærksom på vigtigheden af, at kunne ride den rigtige afstand og interessen for at blive bedre stiger hurtigt.
Vi lærer børnene, at Pony ikke forstår hvad de siger men hvis de taler roligt eller opmuntrede til den, har det en beroligende virkning hvis Pony bliver nervøs eller ophidset. Det er jo ikke kun børnene, der skal have en god oplevelse ud af det.
At skrige SPRING eller HOP ind i øret på den foran hvert spring, er íkke lige max optimalt!!

Når man så kommer til stævne med Pony og alle er nervøse, så start i god tid, så man kan gå bane sammen og snakke om, hvordan den skal rides. Hvor skal man være extra opmærksom og holde skulderen inde, så de kommer lige på springet, hvor kunne pony kigge, så man lige har schenklerne lidt ekstra ved. Det er barnets opgave, at prøve at huske disse ting når det er tid.

Kom i god tid på opvarmning, så der er god tid til at skridte først. Allerede i skridten laves lidt øvelser med Pony. Tilbagetrædning og lidt sidelæns sørger for, at den er opmærksom på rytteren, som får fokus væk fra sin nervøsitet idet der skal arbejdes med hesten. Arbejd Pony i trav og galop, øv anspring og overgange, så barnet har styr på sin Pony.
Så består udfordringen i, at forsøge at overføre alt det øvede til ridningen på springbanen.
Kunsten består i at vinde over nervøsitet og angst, så hjernens kapacitet fortsat kan udnyttes, når der skal rides rundt på banen.
Den største chance for at det kan lykkedes er, at ridningen sidder på rygmarven hjemmefra og, at banen er så godt indlært, at der er overskud til at huske på de ting, man snakkede om da man gik bane.
Selvfølgelig skal børn også bare være børn. De skal drøne rundt ude sadel og lave skøre ting som vi andre har gjort det .
MEN hvis barnet gerne vil ride stævne, så er det vigtigt fra starten, at vise børnene vejen på en måde så de forstår, hvorfor det er godt at øve lidt dressur med Pony ind imellem, selv om det godt for nogle kan være lidt træls ind imellem. Børn forstår og lærer lynhurtigt og videregiver gerne det de hører og får fortalt, og sådan spredes indlæringen hurtigt til andre.
Ikke alle børn drømmer om at blive Danmarksmester en dag. Men lidt ordentlig ridning har aldrig skadet, tværtimod, i sidste ende gjort det hele lidt sjovere og om ikke andet så vil Pony sikkert sætte pris på, at få trænet de rigtige muskler, så den ikke står og har ondt i ryggen.
Derudover er chancen for, at vi får unge ryttere der senere, med god hjælp og træning er i stand til, at uddanne deres egen hest på den rigtige måde væsentlig større, hvis de fra små har lært, at lægge vægt på de vigtige ting i ridningen.

Grunduddannelsen af vores børn er basen, for hvordan springsporten bliver i fremtiden. Springbanerne bliver mere tekniske, fordi hestene efterhånden har en gigantisk springformåen og så er det ridningen og ridelighed der i sidste ende bestemmer, hvem der har succes.
En stor hjælp på vejen, ville være hvis man indførte stilspringning, som en naturlig del af springklasserne.
Hvis børn og unge ønsker, at ride prestigefyldte klasser, kunne stilspringning være det man kvalificere sig i, som det tit er i Tyskland.
Hvis stilspringningerne blev højt doterede, så der virkelig blev prestige i at ride ordentligt og placere sig heri, så ville fokus på uddannese af ponyer og heste flytte sig fra hurtig Pony/hest til veluddannet Pony/hest.
Selvfølgelig skal man kunne ride hurtigt for at vinde i sidste ende, men en veluddannet Pony/hest vil altid være hurtigere end den u-uddannede.